Spiritualitet og religion

Det område som spiritualitet oftest forveksles med er religionerne. Og med god grund da der er tale om mange overlapninger. Der er dog nogle helt essentielle og grundlæggende forskelle. Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse – til højere magter eller kræfter. Alle religioner har et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande. Antagelserne har ofte karakter af en forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål og indeholder ligeledes ofte retningslinjer for, hvordan samme tilværelse bør leves.

Spiritualitet anses derimod som en individuel sag, der kun rummer den sandhed, som det enkelte menneske tillægger denne. Det er således især med hensyn til om der findes nogle eviggyldige universelle sandheder eller ej, at spirituelle og religiøse mennesker adskiller sig. 

De religioner, der har deres oprindelse i østen, er karakteriseret ved at troen på guder ikke er det centrale, men derimod hvordan mennesker bør handle, for at det er i overensstemmelse med etik og moral. De kan siges at være moralfilosofier, beregnet til at skabe dygtige statsmænd og et moralsk godt, velafbalanceret samfund. De kan også siges at være livsfilosofier, hvis indhold, det i høj grad er op til den enkelte at definere.

Dette træder især igennem i taoismen og konfucianismen. Taoismen –  Kinas statsreligion op til revolutionen i 1911 – har givet inspiration til nutidens spirituelle ideer om at lykke og velstand opnås ved at tiltrække de gode energier og subsidiært undgå de mindre gode energier. Ligeledes har Kinas anden store religion, konfucianismen, haft stor indflydelse på mange spirituelle begreber. Den etik og moral som vi finder her, er eksempelvis udgangspunktet for de anbefalinger om hvorledes vi mest optimalt kan leve vores liv ifølge I Ching og kinesisk astrologi.

Vender vi blikket mod religioner som buddhismen og hinduismen, opdager vi ligeledes at man hurtig kan blive i tvivl om hvornår man er indenfor religionens verden og hvornår vi befinder os i spiritualiteten. Det er fra hinduismen vi har troen på et stadigt kredsløb med evig harmoni og fred, altså ideen om karma og genfødsel. Ligeledes har buddhismen med sine smukke budskaber om medfølelse og barmhjertighed, haft stor indflydelse på mange af de spirituelle ideer og tanker. Vi kan således ikke komme helt udenom religionerne, hvis vi vil forstå hvad spiritualitet er for en størrelse.

 

Stil spørgsmål om Spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

 

Animismen er et godt bud på menneskehedens oprindelige religion, skønt  det i de tidlige jæger- og samlerkulturer, næppe var muligt at skelne mellem religion/spiritualitet, kultur og videnskab. Overgangen fra jæger- og samlerkulturen til en levevis, hvor man hovedsagelig ernærede sig ved jordbrug og husdyrhold, foregik i forskellige dele af verden og uafhængigt af hinanden for ca. 11.500 til 2.500 år siden. I de bysamfund, der opstod var der mindre forbindelse til naturen og animismen blev erstattet af en form for polyteisme, hvor man i stedet for ånder i de enkelte ting i naturen, har guder der repræsenterer fænomener, eksempelvis frugtbarhedsguder eller krigsguder. Nogle af de tidligste former for polyteisme vi kender til er den indiske hinduisme, den japanske shinto religion, samt den egyptiske, den græske og den nordiske mytologi. 

I de fleste polyteistiske religioner og mytologier, har en af guderne den overordnede rolle og de øvrige guder er enten aspekter af denne gud, eller indtager underordnede roller, men det er dog først med de monoteistiske religioner at ideen om at der kun eksisterer en almægtig gud, opstår. Ordet gud stammer fra germansk og var oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder. Allerede med biskop Wulfila bliver ordet i det 4. århundrede, imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud. Monolatri betegner tilbedelse af kun én gud samtidig med at man anerkender andre guders eksistens. Et eksempel herpå finder vi i Biblen, hvor det første af de ti bud, lyder “Du må ikke have andre guder”: Altså anerkendes eksistensen af andre guder, men kun den gud, som har givet budene må tilbedes. 

 

RELIGIONER	TAOISME	KONFUCIANISME	BUDDHISME
HUNA FILOSOFIEN	SHINTO	SIKHISME	HINDUISME
MYTOLOGI	SHAMANISME	WICCA	VOODOO